Hens-Henrik Ørsted fylder 70 år
En af de helt store i historien om dansk banecykling, Hans-Henrik Ørsted, fylder fredag den 13. december 70 år.
Ørsted er kendt som en af de mest dedikeret og stædige cykelryttere Danmark har haft.
Læs om Hans-Henrik Ørsted længere nede.
Ved de olympiske lege i Moskva i 1980 vandt Hans-Henrik Ørsted bronze i disciplinen 4 kilometer individuelt forfølgelsesløb. Efter OL indledte Ørsted en professionel karriere, hvor han hele tre gange blev verdensmester i 5 kilometer individuelt forfølgelsesløb. Dertil kommer tre sølvmedaljer og to bronzemedaljer.
På den hjemlige scene vandt Ørsted 14 danske mesterskaber på bane og landevej. Han var en enestående temporytter, og satte ikke mindre end 10 verdensrekorder på forskellige distancer. Heriblandt timeverdensrekorden for amatører På landevejen vandt han i 1985 den klassiske partidskørsel Trofeo Baracchi sammen med den italienske verdensstjerne Francesco Moser. Det blev også til to etapesejre i Danmark Rundt.
På vinterbanerne dannede Ørsted i et par år et stormombrust Par nr. 7 med landsmanden Gert Frank. Otte 6-dagessejre vandt Ørsted i karrieren, og to gange blev han og Frank europamestre i parløb.
Tillykke til Hans-Henrik Ørsted, som du også kan læse mere om på nedenstående links.