Husker du? To verdensrekorder i Ballerup Super Arena
Det er nok de færrest, der husker det. Men en dag i 2010 blev der sat to verdensrekorder i Danmark. Ballerup Super Arena har to gange lagt brædder til et verdensmesterskab i banecykling. Første gang var i 2002 og anden gang i 2010. Ved sidstnævnte mesterskab var kvinderne for alvor trådt ind i internationalt cykelsport. Og det var fra den front, at der kom to verdensrekorder ved mesterskaberne i 2010.
Verdensrekorderne blev sat af australske Anna Meares og Kaarle Mcculloch i 500 meter holdsprint og lød 32,923 sekunder samt af New Zealand i 4000 meter holdforfølgelse ved Ruslee Buchanan, Lauren Ellis, og Alison Shanks. Begge rekorder blev sat den 25. marts 2010.
Australienerne slog deres egen rekord sat året før ved VM i Pruszkow. Rekorden blev siden først slået i 2012 i London af Storbritannien. Den new zealandske rekord var den første af slagsen nogensinde. Den blev slået af USA halvanden måned senere i Mexico.