Husker du…Tour de France 1948

Artikelserie på CyclingWorld.dk: Husker du…

Af Kenneth Møller Kristensen

Gino Bartali er den rytter, der har vundet Tour de France med størst tidsinterval mellem to sejre. Den italienske superstjerne vandt første gang løbet i 1938. Siden fulgte Anden Verdenskrig. I 1948, altså ti år senere, kom triumf nr. to.

Tiden før og efter Anden Verdenskrig er den mest berømte i italiensk cykelsport. Det er den af en grund. Rivaliseringen mellem Fausto Coppi og Gino Bartali. To af de største ikoner i cykelsportens historie. Og på trods af Anden Verdenskrig også to af de ryttere med de flotteste resultatlister. Bartali var næsten fem år ældre end Coppi. Han blev født i 1914 i Firenze, blev professionel som 20-årig, og er en af verdenshistoriens største cykelstjerner med tre sejre i Giro d’Italia, to Tour de France-triumfer plus blandt andet også fire sejre i Milano-Sanremo og tre af slagsen i Lombardiet Rundt.

Tour de France 1948, udgave nr. 35 af løbet, blev kørt over 21 etape fra den 30. juni til 25. juli. Tolv teams med hver ti ryttere deltog. Der blev indledt med en flad etape fra Paris til Trouville. Og den blev vundet af Gino Bartali. For det var det unikke med Bartali. Han kunne både sprinte og køre i bjerge. Men allerede dagen efter måtte Bartali, der i ’48 var blevet 34 år, notere et stort tidstab.

I Tour de France 1948 deltog også en 23-årige Louison Bobet. En rytter der senere kom til at vinde Tour de France tre gange. I ’48 vandt Bobet to etaper, og efter sejren på sjette etape overtog den franske rytter førertrøjen. Bobet vandt også tolvte etape, kørt den 13. juli ved Middelhavet fra San Remo til Cannes. Med denne sejr var Bobet mere end 20 minutter foran Bartali, der på etapen var uheldig med en punktering, i Tour’ens klassement. 

Men så skete der ting og sager.

Den 14. juli blev lederen af Italiens kommunistiske parti, Palmiro Togliatti skudt af en ung fascist. Samtidig var Italien kastet ud i en generalstrejke, og generelt herskede der kaos i landet. Reelt var Italien på renden af en revolution. Dette fik Italiens premiereminister Alcide De Gasperi til at ringe til superstjernen Bartali og opfordre ham og resten af det italienske hold til at præstere noget, der kunne samle nationen!

Dagen efter vandt Bartali en stor sejr på etapen fra Cannes til Briancon. En forrygende etapesejre på en dag hvor Bobet tabte 18 minutter til italieneren. Den 16. juli tog Bartali endnu en massiv solosejr i Alperne. Han vandt etapen fra Briancon til Aix-Le-Bains næsten seks minutter foran belgiske Stan Ockers. Dermed var Bartali i gult.
Og så vandt Bartali også 15. etape, igen i Alperne. Tre etapesejre i træk. Noget der først bliver overgået af Mario Cippolini i 1999!

Da feltet nåede Paris den 25. juli 1948 kunne den 34-årige italiener juble over at være mere end 26 minutter bedre end nr. to, belgiske Briek Schotte, i det samlede klassement. En sejr der medvirkede til at dæmpe gemytterne i Italien.
Togliatti overlevede nedskydningen, og skulle som noget af de første have spurgt til, hvordan det var gået med det italienske hold i Tour de France. Kommunistlederne applerede til besindighed i landet, men man skal ikke undervurdere Bartalis sejr i dette regnestykke.

Husk at du i CyclingWorldshop.dk kan finde masser af spændende cykellitteratur. Besøg vores bogsalg her.