Hvor langt kan Fuglsang nå ved Touren 2018?
År 2018 er næsten lige startet, og selvom der endnu er lidt over et halvt år til at Tour de France 2018 indledes, er mange af de deltagende team og deres ryttere allerede nu i gang med at forberede sig til verdens største cykelløb.
En af de rytterne man vil kunne opleve ved Touren 2018, er den 32-årige Jakob Fuglsang, der kører for Astana. I denne artikel vil vi tage et kig på, hvordan danskerens chancer ser ud ved starten af 2018.
Kaptajnrolle får betydning
Hvis man betragter Fuglsangs muligheder rent sportsvæddemål mæssigt, har han lige nu odds 26.00 for at vinde ved Tour de France, ifølge bet365. Han ligger således udmærket placeret i blandt favoritterne, selvom der stadig er lidt vej op mod de største favoritter som Richie Porte (odds 2.75), Nairo Quintana (odds 3.75) Mikel Landa (odds 6.50) – og selvfølgelig ikke at forglemme, Chris Froome.
En god nyhed er imidlertid, at Astana har valgt at satse på Jakob Fuglsang ved det kommende Tour de France, ved at udnævne ham til kaptajn for holdet.
“Jakob Fuglsang er en vigtig mand for holdet, og han er en lederskikkelse. Det så vi allerede i denne sæson, da han vandt i Dauphiné og sidste år til OL. Derfor vil han til næste år være kaptajn til Tour de France,” udtalte Dmitriy Fofonov, der er manager for kasakhstanske Astana, den 18. december 2017 ifølge TV2 SPORT.
Kaptajnrollen giver naturligvis Jakob Fuglsang et mere favorabelt udgangspunkt ved Tour de France 2018, der begynder den 7. juli. Den erfarne rytter er dog også klar over, at der nu hviler et endnu større ansvar på ham. Men han glæder sig til den nye udfordring, og til at få mere magt hos Astana-mandskabet, med hvem han har kontrakt indtil år 2019.
“I den kommende sæson får jeg masser af opbakning fra holdet, og får lov til at konstruere en gruppe omkring mig, som jeg kommer til at køre de fleste af løbene sammen med. Så jeg regner med at have et hold omkring mig, som er rigtig stærkt,” lyder det fra Fuglsang ifølge TV2 SPORT.
Træningsmetoder er blevet forbedret
Et andet aspekt, der har betydning for Jakob Fuglsangs kommende præstationer ved Tour de France 2018, er rytterens træningsmuligheder, der ifølge ham selv er blevet væsentligt forbedret, siden han flyttede til Monaco for nogle år tilbage.
Bjergene omkring Monaco (3500-4500 højdemeter) er nemlig væsentligt højere end dem i Luxembourg (500-1500 m), hvor Fuglsang tidligere havde bopæl. Stigningen i højde giver naturligvis den danske rytter en fordel både når det kommer til styrke og stigningsperiode.
Derudover spiller Fuglsangs effektive samarbejde med sin træner Rune Larsen også en betydningsfuld rolle. Blandt andet har makkerparret haft fokus på mere eksplosivitet i træningen.
Både mentalt og fysisk har Jakob Fuglsang altså forbedret sig væsentligt i løbet af de seneste år. Han er blevet mere ansvarsbevidst, hvilket han har bevist ved sin tildeling af kaptajnrollen for Astana. Sulten efter guldmedaljer er sikkert også kun blevet større med årene. Ved OL i Rio 2016 vandt danskeren sølv – ved Tour de France 2018 vil han uden tvivl gå efter guldet.