Flemming Kirkegaards blog: I Hellerup sætter man kasketten tilbage

Udtrykket brugt i overskriften på dette blogindlæg stammer fra afdøde Wilhelm Schrøder, når han fortalte om, hvordan man opfører sig i trafikken. Reglen var, at når man kom ind af strandvejen og passerede cafe jorden rundt, så var træningsturen slut. Så skubbede man kasketten om i nakken, og trillede resten af vejen.

For min egen del er dette nu ikke rigtig noget problem længere – jeg kører jo ikke de vilde døds intervaller mere.

Men man ser ofte folk køre helt vanvittigt rundt på cykel inde i Hellerup- især tri folk – de kan slet ikke styre deres høj profil carbon hjul – og det hjælper ikke på problemet, at de så skal ligge i deres tri bøjle samtidig og kører 36 km/t .

Man kan hverken styre eller bremse i sådan en tri bøjle.

For at afhjælpe deres uduelige styreegenskaber, så kører en del af genierne så ud på selve strandvejen, og går fra kategorien klovn til livsfarlig klovn.

Ikke god reklame for alle der vitterlig tager hensyn.

P r ø v nu at tage livet med ro fra du rammer cafe jorden rundt og indad (eller vise versa ) – det er svært, men så kør istedet stærkere, når der er fri bane oppe nordpå.

Respekter dine medtrafikanter og cyklister og vis hensyn -omend hensynet gælder jo begge veje – jeg er flere gange blevet svinet til af ældre mennesker inde på Taffelbays.

Fordi jeg står der i cykeltøj, så synes de bare jeg er en idiot i trafikken. Uagtet at jeg ikke har været involveret i deres trafikale erfaringer på anden måde end at jeg har iklædt mig noget Castelli tøj.

Det er jo altså ikke samtlige cyklister der opfører sig som triathleter – ej det var jo racistisk – det er ikke samtlige cyklister der opfører sig hensynsløst.

Men på gårsdagens træningstur blev Wilhelms ord om kasketten naturligvis husket, og farten blev sat ned da jorden rundt var passeret.

Lidt længere inde i Hellerup skulle jeg overhale en lidt ældre mand på en centurion motionscykel med t styr. Der holdt en Post lad cykel, og fyldte en del af cykelstien lidt foran os -og der var ikke plads til at begge overhalede samtidig.

Jeg bremsede ned og lod herren komme først.

Da jeg passerede hilste jeg pænt.

Det viste sig at være en rigtig god ide

Herren viste sig nemlig at være en af danmarkshistoriens bedste cykelryttere.

Bagved brillerne gemte sig en mand ved navn Jørgen Vagn Pedersen

Og HAN kan køre på cykel – faktisk har han en palmarès som kun ganske få kan matche

I start 80erne kørte Jørgen V som amatør rytter i KCR (Københavns Cykle Ring) og i en klub uden særlig mange klubkammerater i A klassen, lykkedes det alligevel Jørgen V at slå sig fast som en af de rigtig kedelige sidevindsryttere med MANGE A sejre i forskellige åbne løb.

De fleste ved jo (eller burde vide), at han var iklædt den gule førertrøje i tour de france 1986 og i sin periode som professionel cykelrytter var en af verdens mest respekterede hjælperyttere

Men derudover – og nok så væsentligt – så har han såmænd , som amatør, vundet individuelle titler på landevejen i form af både DM og NM i samlet start og enkeltstart, på banen har han DM titler i både individuelt og holdforfølgelsesløb og i 1983 satte han verdensrekord på 20 km distancen inde i forum. Rekorden lød dengang på 25:08:490.

Prøv lige at kør så stærkt på en stål cykel. Go tur .

I 1984 var Jørgen V med til OL i Los Angeles, hvor han var med til at være så tæt på en OL medalje i holdforfølgelsesløb at det stadig gør ondt – i mig ihvertfald – at tænke på nederlaget med EEN hundrededel til USAs bloddopede mandskab der tillige kørte på skråcykler med de nymodens “pladehjul” imod danskernes almindelige cykler og hjul..

Det 4 km mandskab som Jørgen V – sammen med Michael Marcussen, Brian Holm og Dan Frost – kørte på, havde klassen til at vinde OL guld. Desværre havde de ikke det rigtige udstyr dengang.

Få måneder efter debuterede Jørgen V som professionel på det italienske Carrera hold. Resten er historie

Men tænk sig engang at man skulle møde sådan en verdensklasse rytter i forklædning i Hellerup – og hvor var det dejligt at jeg netop denne dag havde iklædt mig en Panasonic trøje fra netop den tid, hvide PDM sokker – og kørte med hjelmen (for man har jo trods alt hjelm på) skubbet lidt op i panden .

Det kan godt betale sig at køre pænt og vise respekt for andre.