Information om DM landevej 2019
På et pressemøde tirsdag på Esbjerg Rådhus har Esbjerg Kommune, Danmarks Cykle Union og Esbjerg Cykle Ring, der er arrangør af DM i Cykling 2019, offentliggjort ruterne og tidsplanerne for DM.
DM skal afvikles den 27. til 30. juni
Herre elite skal køre deres landevejsløb søndag den 30. juni over 240 km. Starten går i Ribe kl. 12:30. Der skal køres videre op langs Vadehavskysten, ind i landet igen til Bramming og Vejrup, mod vest til Koksspang/Hostrup, derfra mod syd langs kysten i Hjerting, og i Esbjerg venter en 10 kilometer lang rundstrækning, der skal køres igennem 10 gange, så de sidste 100 kilometer af løbet kommer til at foregå i selve Esbjerg.
U19 herrerne skal start lørdag kl. 14:30 i Ribe. Kvinderne søndag kl. 10:30, også i Ribe. Kvinderne skal siden køre seks omgange på rundstrækningen. Fra dette løb vises den sidste time på TV2. Hele herrernes løb vises på TV2.
Torsdag den 27. juni køres enkeltstarterne. U19 damerne starter kl. 14:30, U19 herrer og dame elite afvikles fra kl. 14:45 og herre elite fra kl. 17:00. Enkeltstarterne har start og mål i Veldtofte og skal runde Tjæreborg.