IOC overvejer udskydelse af OL
Den internationale olympiske komite (IOC) har søndag udsendt en pressemeddelelse, hvor de for første gang beskæftiger sig med muligheden for at rykke afviklingen af sommerens olympiske lege.
Planen er at OL i Tokyo skal indledes den 24. juli. IOC vil i den kommende tid indlede diskussioner med alle involverede partnere, om hvordan verdens sundhedssituation kommer til at indvirke på afviklingen af legene. I pressemeddelelsen fremgår det, at aflysning ikke er en mulighed, men at det kan blive aktuelt at rykke afviklingen af legene.
En beslutning skal tages indenfor fire uger.
COVID-19 situationen er i klar bedring i Japan, men breder sig fortsat i store dele af verden heriblandt meget markent i Europa og USA.