Jakob Fuglsang er Danmarks Tour de France-stjerne
Med henholdsvis andenpladsen i Flandern Rundt og sejren i Amstel Gold Race truer unge Mads Pedersen og Michael Valgren Jakob Fuglsang i kampen om titlen som Danmarks største cykelstjerne.
Men på et område kan de to unge ryttere ikke true den mere rutinerede Fuglsang. Jakob Fuglsang er ubetinget Danmarks bedste Tour de France rytter.Faktisk er Astana-rytteren en af kun fire danske ryttere i historien, der har kørt i top-10 i klassementet i det franske etapeløb. De øvrige er Leif Mortensen, Bjarne Riis og Michael Rasmussen. Jakob Fuglsang blev nr. syv i 2013, der var hans første år på Astana-teamet. I alt syv gange har Jakob Fuglsang kørt Tour de France. Debuten kom i 2010, hvor han som Team CSC rytter blev nr. 48. Det er endnu ikke blevet til etapesejr for rytteren, der ikke har de store evner som afslutter. Måske kommer det helt store resultat i Tour de France for Jakob Fuglsang i årets Tour. Tror du på dette, kan du få gode Tour de France odds.
Den nu 33-årige Jakob Fuglsang kom oprindeligt fra MTB-sporten, hvor han blandt andet blev U23-verdensmester i 2007. Gennembruddet som landevejsrytter kom i det daværende Post Danmark Rundt 2008, hvor han kørte for det mindre Team Designa Køkken, men alligevel lykkedes med at vinde Danmarks største etapeløb. I alt tre gange har Fuglsang vundet Post Danmark Rundt, der nu hedder PostNord Danmark Rundt.
I 2011 blev det til en fjerdeplads i Schweiz Rundt for Fuglsang, der dermed for alvor bevidste et internationale højt niveau. I 2012 blev den danske rytter vraget til Tour de France på Radioshack-teamet, men brugte sine gode form til at vinde det bjergrige Østrig Rundt. Hos Astana har Fuglsang kørt Tour de France hvert år siden 2013, og hvert år vist sig godt frem. Sidste år kom så sejren i det store Tour- optaktsløb, Critérium du Dauphiné, hvor danskeren på imponerende vis slog en række af verdens bedste etapeløbsryttere. I Tour’en var Fuglsang, som det ofte før har været tilfældet, uheldig med et styrt, og måtte udgå. Men sejren i Critérium du Dauphiné har givet håb om, at Danmark kan få endnu et topresultat i årets Tour de France. Dette kan måske komme i 2018.
Fuglsang har tidligere i år fortalt, at han få en super god opbakning fra sit team til sine bestræbelser på at køre et godt Tour de France- klassement. Og mon ikke Michael Valgren bliver blandt hjælperne. Det var før etapesejren i Romandiet Rundt, endnu ikke blevet til de helt store resultater for Fuglsang i år, men tiendepladsen i sidste uge i Liége-Bastogne-Liége bevidste at danskeren har et højt niveau. I Amstel Gold Race blev det til en ottendeplads efter at have hjulpet Michael Valgren frem til sejr. Og så kom det endelige bevis på at dankeren er på rette vej med etapesejren på 4. etape af Romandiet Rundt
Tour de France 2018, udgave nr. 105, køres den 7. til 29. juli. Der skal køres 21 etaper og løbet får deltagelse af 22 teams med hver otte ryttere.