Nyheder

Jens Sørensen er død

Jens Sørensen, tidligere cykelrytter plus far til Danmarks mest vindende cykelrytter, Rolf Sørensen, er død.

Jens Sørensen var en stabil cykelrytter på Ordrupbanen, og kørte blandt andet også 6-dagsløb i Australien. Desuden deltog han ved OL 1960 i Rom.

Som far til Rolf Sørensen var han en en markant skikkelse i dansk cykelsport i en lang årrække. Så sent som i den aktuelle banesæson har Jens Sørensen flere gange været i Ballerup Super Arena for at følge et barnebarn ved DBCs stævner.

Jens Sørensen blev 79 år.