BaneTopartikler

Jesper Mørkøv og Marc Hester skal køre som par nr. 4 i Rotterdam

Når der den 4. til 9. januar køres 6-dagesløb i hollandske Rotterdam bliver det med det rent danske par Marc Hester og Jesper Mørkøv i feltet. Parret skal køre som nr. 4. I alt 13 par er med i løbet. Favoritter er de suveræne Kenny De Ketele/Moreno De Pauw. Men også hollænderne Wim Stroetinga/Yoeri Havik og Niki Terpstra/Dylan van Baarle samt verdensmesterne Morgan Kneisky/Benjamin Thomas og de tyske par Roger Kluge/Christian Grasmann skal der holdes øje med.

Det bliver udgave nr. 36 af løbet. Der blev kørt to udgaver i 1936 og 1937, hvor blandt andre Willy Falck Hansen deltog. Siden fra 1968 til 1988 og siden fra 2005 og til nu.

Sidste år blev Lasse Norman og Jesper Mørkøv nr. to. Året før blev Jesper Mørkøv og Alex Rasmussen nr. fire. I 2015 blev Michael Mørkøv og Alex Rasmussen nr. to og i 2014 blev parret nr. tre, hvilket de også gjorde i 2010. Desuden blev Jimmi Madsen/Jakob Piil i 2005 nr. tre og tilbage i 1984 blev Gert Frank og Hans Henrik Ørsted nr. fire. Gert Frank er også noteret for en andenplads fra 1983 med hollandske Jan Raas