Bane

Jesper Mørkøv på podiet i Bremen

Den 54. udgave af 6-dagesløbet i Bremen sluttede tirsdag aften. Løbet blev vundet af tyske Theo Reinhardt og belgiske Kenny De Ketele. Parret vandt en omgang fra de øvrige toppar i den sidste jagt.

Tyske Achim Burkart og hollandske Yoeri Havik blev nr. to og danske Jesper Mørkøv og tyske Christian Grasmann blev nr. tre. Australske Leigh Howard og franske Morgan Kneisky måtte nøjes med fjerdepladsen trods offensiv kørsel på finaledagen.

Det var tredje 6-dagessejr i denne sæson til Kenny De Ketele, der også har vundet i Gent og Rotterdam. For Jesper Mørkøv var det fjerde gang i træk han kom på podiet i Bremen. Det blev til andenpladser i 2015 og 2016 med Morgan Kneisky og en tredjeplads sidste år med Yoeri Havik.

Første gang der blev kørt 6-dagesløb i Bremen var i 1964. Her sejrede danske Palle Lykke med svigerfar Rick van Steenbergen. Det er blevet til ren dansk sejr i 1998 ved Jimmi Madsen/Jens Veggerby. Desuden vandt Alex Rasmussen i 2015 med tyske Marcel Kalz.

I næste uge følger 6-dagesløbet i Berlin (25. – 30. januar), og fra den 1. februar køres Bilka 6-dagesløbet i Ballerup Super Arena.

Slutstillingen i det 54. 6-dagesløb i Bremen

1 Kenny De Ketele (Bel)/Theo Reinhardt (Ger) 302 p

+ 1 omgang:
2 Achim Burkart (Ger)/Yoeri Havik (Ned) 312 p.
3 Christian Grasmann (Ger)/ Jesper Mørkøv (Den) 239 p.

+ 2 omgange:
4 Leigh Howard (Aus)/Morgan Kneisky (Fra) 315 p.
5 Wim Stroetinga (Ned) – Robbe Ghys (Bel) 229 p.

+ 15 omgange:
6 Moreno De Pauw (Bel)/Leif Lampater (Ger) 213 p.

+ 19 omgange:
7 Andreas Graf (Aut)/Maximilian Beyer (Ger) 170 p.

+ 21 omgange
8 Otto Vergaerde (Bel)/Henning Bommel (Ger) 170 p.

+ 23 omgange:
9 Roy Pieters (Ned)/Nico Heßlich (Ger) 75 p.

+ 29 omgange:
10 Lucas Liß (Ger)/Tristan Marguet (Swi) 120 p.

+ 32 omgange:
11 Jan Freuler (Swi)/ Moritz Augenstein (Ger) 84 p.