Kendt stigning opkaldes efter Pantani
Den fra Giro d’Italia så kendte Passo dell Mortirolo-stigning er blevet omdøbt til Cima Pantani. Stigningen kommer, ifølge flere medier, med i Giro d’Italia 2025. Den er blandt andet kendt for at Pantani kørte fra Miguel Indurain på 14. etape i Giro d’Italia 1994.
Stigningen er 12,2 kilometer lang med en gennemsnitshældning på 10,7 %.
Marco Pantani vandt i 1998 både Giro d’Italia og Tour de France. Han blev siden involveret i en række dopingsager, og blev blandt andet taget ud af Giro’en i 1999 på næstsidste dag, imens han var i førertrøjen, da han havde for høj hæmatokritværdi. Pantani døde i 2004.
Du kan blandt andet læse om Marco Pantani i bogen 50 Utrolige dopinghistorier fra cykelsporten.