Klassikerne banker på
Om mindre end en uge starter den europæiske cykelsæson for både herrer og damer. Foråret bliver skudt i gang med Omloop Het Niewsblaad og dernæst Omloop van Hageland (kun damer) Der er noget specielt over forårsklassikerne og hvis I spørger mig, så er det de løb på året hvor der bliver kørt bedst væddeløb! Her er ikke nogle transportkilometer, tværtimod står der 200 hysteriske “kællinger” som er klar til at give den gas fra første kilometer. Når forårsklassikerne kommer, så er det ligesom der bliver kastet en bombe. Der bliver kørt så stærkt og der er ryttere overalt.
Dét er fedt!!
Og så er der forholdende. De klassiske belgiske betonveje med “revnen” i midten, sidevinden, kulden, regnen, brostenene og ikke mindste de flamske bakker. Der er aldrig et øjebliks ro i feltet og det er konstant en kamp at sidde godt placeret. Alle ryttere ved, at hvis de skal have en chance for at være med i hele cykelløbet, så skal de sidde blandt de forreste i feltet 2 km inden Molenberg, Paterberg og hvad de berømte bakker ellers hedder. Sidevinden gør det ikke nemmere. Hvis et af de store hold har sat sig frem for at holde farten oppe, så kan netop sidevinden fordre til større udskilning end noget andet. Og sådan bliver det ved! Hele tiden kamp inden bakkerne og hele tiden kamp efter bakkerne. Sidder man godt placeret på bakkerne, så kan det “næsten” være et lille pusterum, fordi man ved, at dem der sidder for langt tilbage har det værre end én selv. Det handler om at være klar på rette tid og sted.
Det indebærer rigtig mange dybe åndedrag. Er man i form, så er det fantastisk. Hænger man i bremsen, så kan det være forfærdeligt. Alligevel, så er der uanset hvad noget charmerende ved det hele. Én stor belgisk folkefest hvor hele verden er inviteret med.
Og hvad så med mig selv? Jeg håber jeg er klar – men jeg ved ikke hvad jeg skal forvente. Når jeg starter på lørdag er rigtig mange af de store navne med, heriblandt vores egen verdensmester Amalie Dideriksen som bliver spændende at følge i hendes første klassikersæson. Jeg kørte et par løb i Belgien sidste år, som gik bedre end forventet. Nu er jeg mere fokuseret og forberedt, så jeg håber at jeg får en god start. Samtidig så tænker jeg, at der lige skal bruges noget tid på at banke rusten af. Det jeg med sikkerhed ved er, at når jeg får et rygnummer på ryggen lørdag, så har jeg kun én ting i hovedet – fremad! Og så må jeg se udviklingen derfra. Min holdkammerat Lotte Kopecky er netop nu på vej hjem fra bane worldcup i Colombia, hvor hun vandt i disciplinen Omnium. Hun viser god form og om ikke andet håber jeg, at kunne være en god støtte for hende!
Lige pt. er jeg dog ret slukøret. En form for maveonde har ramt mig og de sidste par dage har jeg ligget i fosterstilling i sengen. Heldigvis har jeg ikke feber, men som altid når man ikke bør træne, så vil man træne! Der er en uge til sæsonstart og så tro da fanden at jeg ligger her og feder den. Rødderne i CC Hillerød kører Helsingør turen, og det var tiltænkt som min “sidste” lange træning inden jeg rejser til Belgien på fredag. Nu er jeg bare frustreret fordi der går kludder i mine planer. Formentlig er det dog mest mit hoved der spiller mig et puds, formen forsvinder jo ikke pga. et par dages sygdom. Men nøøøj hvor det irriterer mig.
Ses derude!
