Dansk LandevejTopartikler

Københavns nye WorldTour-løb præsenteret

Den 21. og 22. juni afholdes for første gang nogensinde et WorldTour cykelløb på dansk grund. Den 21. skal køres for kvinder og den 22. for herrer. Mandag blev rammerne for de to løb præsenteret ved et event på Københavns Rådhus.

Navnet på løbet, hvortil økonomien i første omgang er på plads i tre år, er Copenhagen Sprint. Terminen er weekenden inden de nationale mesterskaber, og to uger inden Tour de France.

Der skal køres fra Roskilde til København. Ruten går fra starten i Vikingbyen nordpå over Frederikssund og til Hillerød, mod Humlebæk for herrerne, og siden over Ballerup, inden der afsluttes med en rundstrækning i Danmarks hovedstad. Rundstrækningen i København er på 10,3 km, og der skal køres henholdsvis tre omgange for kvinderne og fem for herrerne. Opløbet er på Sølvgade ud fra Statens museum for kunst.

“Jeg håber meget at Copenhagen Sprint bliver en klassiker. En man ser frem til inden Tour de France”, kom det blandt andet fra Danmarks kulturminister Jakob Engel-Schmidt ved mandagens præsentation, hvor der også var taler fra erhvervsminister Morten Bødskov, Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen og Danmarks Cykle Unions (DCU) konstituerede formand Johnny Lillelund og 

“Planeren er at det skal være et årligt tilbagevendende event, også efter de tre år”, forklarede Lillelund, der satte spørgsmålstegn ved om cykling er blevet til Danmarks nye nationalsport.

“Vi skal have skabte en folkefest”, supplerede den nye direktør for Copenhagen Sprint Tobias Hoff, inden løbsdirektør Jesper Tikøb udtrykte sin glæde over at er ikke er andre WorldTour-løb samtidig med Copenhagen Sprint.

“Vi har søgt små veje i naturskønne omgivelser. Vi har skabt en rute, der ligger op til en sprinterafslutning”, lød et par kommentarer fra Jesper Tikøb omkring ruten. “En teknisk krævende rute, men et løb der kommer til at ligge til sprinterne”, vurderede toprytter Michael Mørkøv, der udviste begejstring for rundstrækningen i København.

Der forventes 20 til 22 teams til start hos kvinderne og 25 teams hos herrerne

Bag løbet står partnerskab bestående af Københavns Kommune, Roskilde Kommune Danmarks Cykle Union (DCU), Sport Event Denmark og Wonderful Copenhagen.

Fakta:

  • 21. juni 2025: Ruten for kvinder er 160 km. 130 km fra Roskilde til København. 3 omgange i København på 10 km rundstrækning.
  • 22. juni 2025: Ruten for herrer er 230 km. 180 km fra Roskilde til København. 5 omgange i København på 10 km rundstrækning.
  • Se den samlede rute og information om hele cykeleventen på løbets nye website, hvor rutekort/film også kan downloades: www.copenhagensprint.com

Fakta om økonomi:

  • Københavns Kommune har bevilget i alt 45 mio. kr. til cykeleventen. Fra kommunens megaeventpulje afsættes 10 mio. kr. i tilskud om året i tre år til planlægning og afvikling af løbet gennem Copenhagen Sprint eventselskabet. Derudover er der på Budget 2024 bevilget 5 mio. kr. om året i tre år til Københavns værtsbyaktiviteter.
  • Staten har på finansloven bevilget i alt 10,5 mio. kr., der fordeles på tre år med ca. 3,5 mio. kr. om året.
  • Sport Event Denmark har bevilget i alt 10 mio. kr., hvoraf 5 mio. kr. vil blive allokeret i det første år, hvor cykeleventet skal sparkes i gang.
  • Roskilde Kommune har bevilget i alt 6 mio. kr., der fordeles på tre år med 2 mio. kr. om året.
  • Derudover arbejder Copenhagen Sprint eventselskabet på at etablere kommercielle partnerskaber mhp., at løbet efter de første tre år, med støtte fra stat og kommuner, kan være selvfinansierende.

Husk at købe dine cykelbøger via SportsBog.dk.