Kort fakta om Paris-Roubaix 2024
Søndag køres udgave nr. 121 af herrernes Paris-Roubaix over 259,7 km.
55,7 km er på brosten fordelt på 29 paveer. Den første pavé rammes efter 96 km og er den 2,2 km Troisville a Inchy, der har 3 stjerner i sværhedsgrad. Den første 5-stjernet pavé er Arenberg, der er 2,3 km lang og indledes efter 164,4 km. Næste 5-stjernet brostensstykke er Mons-en-Pévéle, der rammes efter 211,1 km og er 3 km lang. Den sidste 5-stjernet er den ofte afgørende Carrefour de l’Abre, der indledes efter 242,5 km og er 2,1 km lang. Den sidste er i selve Roubaix efter 258,3 km og det symbolske stykke brosten på 300 meter, der hylder løbet.
25 teams deltager i løbet, der indledes i Compiègne.
De seneste tolv udgaver har været vundet af forskellige ryttere. Denne statistik kan den forsvarende vinder og verdensmester Mathieu Van der Poel lave om på. Den seneste verdensmester til at vinde den franske brostensklassiker var Peter Sagen i 2018. Øvrige store favoritter er blandt andre Mads Pedersen, Matteo Jorgenson, Nils Politt, Kasper Asgreen, Stefan Küng, Matej Mohorič.