Bane-VM viden: Kreutzfeldt vandt Danmarks seneste VM-medalje i pointløb
Til oktober er der bane-VM i Ballerup Super Arena for tredje gang. Ni gange blev bane-VM afviklet på Ordrupbanen. På CyclingWorld.dk bringer vi frem til oktober løbende historier og anekdoter om bane-VM.
Kreutzfeldt vandt Danmarks seneste VM-medalje
Danmark har en stor tradition i pointløb ved VM med medaljer til Michael Marcussen, Dan Frost, Jan Bo Petersen og Michael Sandstød. Den seneste danske VM-medalje i pointløb er dog fra 2009. Her blev det til sølv for Daniel Kreutzfeldt ved VM i polske Pruszkow, hvor det blev til dansk guld i holdforfølgelse og pointløb. Kreutzfeldt var ovenikøbet meget tæt på at blive verdensmester. Kreutzfeldt, der var 21 år i 2009, var fra starten af den 40 km lange løb meget aggressiv. Han vandt den 14. spurt, hvor der resterede 20 omgange, og dermed to spurter, og førte dermed løbet. I 15. spurt åbnede danskeren nok lidt for tidligt, fik australske Cameron Meyer på hjul, og siden vandt Meyer spurten. Ingen af de tre førende ryttere i løbet opnåede point i sidste spurt. Cameron Meyer blev verdensmester med 24 point, mens Daniel Kreutzfeldt opnåede 22 point og sølv, mens britiske Chris Newton nåede bronze med 21 point. Det var den første danske VM-medalje i pointløb siden Michael Sandstød fik sølv i 1996 efter spanske Juan Llaneras. Og i skrivende stund har ingen andre danskere vundet VM-medalje i pointløb.