HistorieTopartikler

Kun Merckx og Bobet har gjort som Pogacar

Slovenske Tadej Pogačar er ved at skrive sig ind i cykelhistorien med flammeskrift. På sejrslisten for den 24-årige rytter står allerede blandt andet to Tour de France, Liége-Bastogne, to gange Lombardiet Rundt og så altså søndagens Flandern Rundt. 

Kun to andre ryttere har vundet både Flandern Rundt og Tour de France. Franske Louison Boet vandt tre gange Tour’en (1953, 1954 og 1955) og Flandern Rundt i 1953. Belgiske Eddy Merckx vandt fem Tour de France (1969, 1970, 1971, 1972 og 1974) plus Flandern Rundt i både 1969 og 1975.

Pogačar har tilsyneladende også ambitioner om at komme til at vinde alle fem af cykelsportens monumenter, og mangler altså Milano-San Remo og Paris-Roubaix. “Milano-San Remo er det sværeste at vinde, tror jeg. Jeg har været tæt på et par gange, men skal have heldet også. Og omkring Roubaix, så skal jeg vist tage et par kilo på. Jeg vil prøve, men det bliver svært”, forklarede Pogačar efter sejren i Flandern. Søndag køres Paris-Roubaix i udgave nr. 120.

Kun Rik Van Looy, Roger de Vlaeminck og Eddy Merckx har vundet alle fem monumenter.

I sportsbog.dk kan du blandt andet købe bogen Cykelsportens 25 største legender og få helt styr på sportens største stjerner og deres bedrifter.