Kun to måneder til det københavnske 6-dagesløb indledes
Så er der blot to måneder til det 57. københavnske 6-dagesløb indledes i Ballerup Super Arena. Eventet der nu hedder Bilka 6-dagesløbet skal køres for 16. gang i Ballerup Super Arena efter det rykkede dertil i 2002. Tidligere er kørt en enkel udgave i Brøndby Hallen (1998) og 40 gange i Forum på Frederiksberg. Desværre kunne der ikke køres i Ballerup i 2003 og 2004 efter taget faldt sammen. Derfor bliver 2019-udgaven nr. 16 i rækken.
I Forum blev det første æra afholdt fra 1934 til 1939, den anden æra fra 1951 til 1960 og siden fra 1976 til 1999. Det sidste løb i Forum blev vundet af den nuværende sportschef for 6-dagesløbet, Jimmi Madsen og Tayeb Braikia. Jimmi Madsen, og schweiziske Bruno Risi er eneste ryttere der har vundet i både Forum og Ballerup. Til gengæld har Michael Mørkøv vundet syv gange i Ballerup, hvilket naturligvis er rekord, og Mørkøv nærmer sig desuden australske Danny Clarks rekord med otte sejre i København.
> Læs meget mere 6-dageshistorie i den nye bog, 6-dagesløb.
Arrangørerne har endnu ikke offentliggjort navnene på rytterne til Bilka 6-dagesløbet 2018. Men mon ikke man som altid vil kunne opleve et super spændende felt.
> Køb billetter til Bilka 6-dagesløbet 2019 her.