Landevejs-VM tildelt Frankrig og Canada
Den internationale cykelunion (UCI) har offentliggjort, at landevejs-VM i 2026 skal afvikles i Montreal i Canada, hvor der sidst blev kørt i 1974. Her sejrede Eddy Merckx foran den evige toer Raymond Poulidor.
I 2027 skal det samlede VM for alle discipliner, som næste år afvikles i Glasgow, afvikles i den franske region Haute-Savoie. Her blev Bernard Hinault i 1980 verdensmester.
I 2024 skal der køres i Zürich i Schweiz og i 2025 i Kigali i Rwanda.