Mads Pedersen: Vi har ikke specifik kaptajn i Flandern Rundt
Mads Pedersens Lidl-Trek viste i søndagens Gent-Wevelgem et enormt overskud og formåede at få overtaget i forhold til Alpecin-Deceuninck. Det lykkedes via et angreb fra Jonathan Milan at få verdensmester Mathieu Van der Poel til at bruge mange kræfter, og altså besejre ham i sidste ende via stor power i finalen hos Mads Pedersen. Dette på trods af, at Lidl-Trek var uheldige med en defekt hos Jasper Stuyven. Mads Pedersen sejrede søndag, men det er ikke sikkert det er ham, der er kaptajn i næste søndags Flandern Rundt.
“Vi kører som et hold. Vi har ikke én specifik kaptajn med så stærk en gruppe, som vi har, så det giver ikke mening at have møde dagen før og aftale, at vi kører for én rytter, forklarer Mads Pedersen ifølge Ekstra Bladet på pressekonferencen efter Gent-Wevelgem. Pedersen fortalte videre, ifølge Ekstra Bladet, at hvis Lidl-Trek skal slå ryttere som Van der Poel, Wout Van Aert og Tadej Pogacar, skal Lidl-Trek være der numerisk. Ud over Mads Pedersen har Toms Skujins, Alex Kirsch, Jasper Stuyven og Jonathan Milan vist fantastisk kørsel hos Lidl-Trek i foråret.