Martin Mortensen bliver træner i Herning CK
En af de mest markante ryttere i dansk cykelsport de seneste 15 år, Martin Mortensen, bliver nu træner i Herning CK. Mortensen, der selv har kørt for den midtjyske klub inden han blev professionel, er ansat i en deltidsstilling, hvor han skal være talentudviklingsansvarlig i klubben.
“Herning Elite har hele tiden fokus på hvordan de eksisterende talentmiljøer bevares, og helst styrkes. Det er her det er vurderet at tilgangen af Martin Mortensen kan styrke det gode talentmiljø, der allerede findes i klubben”, skriver klubben i en meddelelse.
Martin Mortensen stoppede den aktive karriere efter 2019. Han var har været en markant profil i dansk cykelsport siden 2005, hvor han blev nr. fire på enkeltstarten ved U23 VM i Madrid. Siden blev det til en række fjerdepladser i DM enkeltstart og Post Danmark Rundt. I 2009 lykkedes det at få en professionel kontrakt på det hollandske Vacansoleil hold. Det blev også til en enkelt sæson på Leopark Trek-teamet inden han vendte tilbage til den danske kontinentalscene, hvor han har kørt for Team Designa Køkken, Concordia, Cult, Coloquick, Riwal og senest Team Waoo. I 2016 var Mortensen på det britiske One Pro Cycling team.
Martin Mortensen nåde at vinde det hollandske Tro-Bro Lëon i 2016, Velothon Wales i 2015 og Czech Cycling Tour i 2014. To gange er han blevet nr. to i GP Herning, og så blev det til en andenplads ved DM 2015, hvor Chris Anker Sørensen pressede sig foran Mortensen i spurten.