Medlemstal i danske cykelklubber sætter rekord
Danmarks Idræts Forbund (DIF) har offentliggjort medlemstal for deres forbund i 2019. Cykelsporten, via Danmarks Cykle Union, havde i 2019 33.112 medlemmer. Dette tal er på tværs af alle cyklingens discipliner og er en fremgang fra 2018, hvor medlemstallet 31.686. Tallet er i øvrigt det højeste nogensinde for cykelsporten. Den tidligere rekordtal var fra 2015 hvor der var 32.947 medlemmer. 5.619 kvinder og 27.493 mænd var i 2019 medlemmer af en cykelklub.
Det samlede medlemstal for Danmarks Idræts Forbund var i 2019 på 1.992.610, hvilket er en frem på 51.087. Samlede unikke medlemmer på tværs af både DIF og DGI er 2.306.288 , hvilket er en fremgang på 49.274 og er rekord. Siden 2014 har de to organisationer via Bevæg dig for livet konceptet samarbejdet om at gøre Danmark til verdens mest aktive nation. Der er fremgang i både individuelle idrætter og holdidrætter, i alle aldersgrupper og på tværs af køn. Største sportsgren er fodbold med 340.951 medlemmer.