Michael Mørkøv: Formen er god
Efter en måned i Australien landede Michael Mørkøv tirsdag i København, og er dermed klar til torsdagens start på Bilka 6-dagesløbet i Ballerup Super Arena.
“Jeg var godt kørende i Tour Down Under, så formen er god. Nu må vi se om jeg kan vænne mig til banen”, forklarede Mørkøv onsdag, hvor han trænede i Ballerup Super Arena.
Michael Mørkøv skal for tiende gang være en del af Par nr. 7, hvilket er rekord. Mørkøv har vundet det københavnske 6-dagesløb seks gange.