Michael Valgren til EF Pro Cycling
Danske Michael Valgren skifter i 2021 fra det lukningstruet NTT Pro Cycling til det amerikanske EF Pro Cycling. Her bliver han holdkammerat med Magnus Cort, og skal have Matti Breschel som sportsdirektør.
“Jeg er begejstret for at flytte til EF og starte med at arbejde med alle folkene der. Selvfølgelig har jeg talt med Matti Breschel og Magnus Cort”, udtaler Michael Valgren. “De siger begge det er et fantastisk team og jeg ser frem til at blive en del af det. Set udefra er EF et super sjovt team. Og jeg kan ikke vente med at blive en del af det”.
“Michael er en stor motor og et ægte talent. Han er exceptionel i klassikerne og meget værdifuld for teamet i etapeløbet. Jeg er spændt på at se hvad han bringer med til vores team”, udtaler teammanager Jonathan Vaughters. “Han giver også endnu et kort at spille på brostenene når det bliver crazy, hvilket det altid gør”.
Michael Valgren blev professionel i 2014 på Team Saxo Bank. I 2017 skiftede han til Astana og i 2019 til Team Dimension Data, der siden blev til NTT Pro Cycling. Han har seks gange kørt Tour de France. Karrierens største sejre er Amstel Gold Race og Omloop Het Nieuwsblad i 2018. To gange har han vundet PostNord Danmark Rundt og som U23-rytter vandt han to gange Liége-Bastogne-Liége.