Mikkel Bjerg med nyt timerekordforsøg
Tirsdag skal han forsøge at bliver U23 verdensmester for tredje år i træk. Dette ved landevejs-VM i Yorkshire. I forbindelse med de nordiske banemesterskab på Odense Cyklebane vil Mikkel Bjerg forsøge at slå Martin Toft Madsens danske timerekord. De nordiske mesterskaber finder sted den 4. til 6. oktober. Det nøjagtige tidspunkt for rekordforsøget er ikke fastlagt.
Martin Toft Madsen kørte den 13. august 53.975 meter på Odense Cyklebane, hvilket er dansk rekord over en time. Mikkel Bjergs personlige rekord lyder på 53.730 meter. Dette kørte han i Odense 4. oktober 2018.
Verdensrekorden har belgiske Victor Campanaerts med 55.089 meter.
Foto: Jesper Skovbølle.