Mikkel Bjerg nr. fire ved EM-enkeltstart
Det blev til dansk fjerdeplads ved onsdagens EM enkeltstart, kørt til og fra Fürstenfeldbruck over 24 km ved München. Schweizerne Stefan Bissegger og Stefan Küng blev nr. et og to, mens den dobbelte verdensmester, italienske Filippo Ganna besatte bronzepladsen.
Bjerg var 27 sekunder dårligere end Bissegger. 23-årige Morten Hulgaard blev imponerende nr. otte.
Hos kvinderne blev Emma Norsgaard nr. elleve. Her blev det også til schweizisk sejr ved Marlen Reusser.