Mindepokal indstiftet til Andreas Byskov Sarbos Mindeløb
Den 7. november afvikles første udgave af Andreas Byskov Sarbos Mindeløb. Der skal køres et scratchløb i Ballerup Super Arena i forbindelse med stævnet, der også blandt andet omfatter DM i Dernypace.
Der vil i forbindelse med løbet blive instiftet en vandrepokal, der hvert år i fremtiden overrækkes til vinderen af Andreas Byskov Sarbos Mindesløb. Pokalen kan ses på foto her.

Andreas Byskov Sarbo døde den 1. juni 2019 efter at være påkørt af en bilist under en enkeltstart i Tour de Himmelfart. Andreas var en af de mest lovende talenter i dansk cykelsport. Han blev blot 18 år.