Bane

Mørkøv/Norman fortsat på andenpladsen efter fjerde døgn i Rotterdam

Efter fire døgn af 6-dagesløbet i Rotterdam er det danske par, Lasse Norman/Jesper Mørkøv, fortsat på andenpladsen. Tyskerne Roger Kluge/Christian Grasmann fører fortsat, og er to omgange foran danskerne. Favoritterne Kenny De Ketele/Moreno De Pauw er rykket frem på tredjepladsen.

Det danske par er noteret for 202 point, hvilket er det højeste i feltet. Søndag blev det for danskerne blandt andet til en fjerdeplads i den indledende jagt og endnu en sejr i både tidskørslen over 400 meter og i pointløb.

I talentcupen er danskerne Christian Nykvist og Arne Birkemose fortsat nr. seks.