Bane

Niendeplads i omnium til Trine Schmidt i Canada

Danske Trine Schmidt måtte nøjes med en niendeplads i omnium ved World Cupen i Milton, Canada.

Det blev til en tiendeplads i scratch, en sjetteplads i temporace og en niendeplads i udskilning for Schmidt. I det afsluttende pointløb scorede danskeren otte point. Dermed blev den totale score 84, hvilket var et point mere end norske Anita Stenberg, der i øvrigt vandt den afsluttende spurt i pointløbet og dermed ti point. Japanske Yumi Kajihara vandt suverænt ved at vinde alle fire discipliner og score 154 point. Canadiske Allison Beveridge blev nr. to og britiske Elanor Dickinson blev nr. to.

“Jeg havde ikke dagen, og så er omnium hårdt. Godt med et nyt skud i bøssen om en uge i Chile”, forklarede Trine Schmidt efterfølgende med henvisning til den fjerde World Cup afdeling om en uge.