Bane

Niki Terpstra med i Rotterdams 6-dagesløb i tre år

Sidste år besøgte han DBCs Nytårsstævne i Ballerup Super Arena. i foråret vandt han Flandern Rundt. Til januar kører han 6-dagesløb i Rotterdam. Og det, altså kører 6-dagesløb i Rotterdam, gør han også de næste tre år. Sidstnævnte har arrangørerne af det hollandske 6-dagesløb netop offentliggjort.

I Rotterdam kører man 6-dagesløb i Rotterdam Ahoy arena. Der har i denne omgang været kørt i Rotterdam siden 2005. Der blev kørt to udgaver i 1936 og 1937, hvor blandt andre danske Willy Falck Hansen deltog. Siden fra 1968 til 1988 og siden fra 2005 og til nu. Ingen danskere har nogensinde vundet i Rotterdam, men Michael Mørkøv/Alex Rasmussen blev i 2015 nr. to. En placering som Lasse Norman/Jesper Mørkøv gentog i 2017. Desuden blev Jimmi Madsen/Jakob Piil i 2005 nr. tre og tilbage i 1984 blev Gert Frank og Hans Henrik Ørsted nr. fire. Gert Frank er også noteret for en andenplads fra 1983 med hollandske Jan Raas.