Ballerup Super ArenaBaneTopartikler

Niklas Larsen gør comback torsdag i Ballerup Super Arena

Efter en længere skadepause gør banelandsholdsrytter Niklas Larsen torsdag comeback, når der torsdag køres DM i pointløb i Ballerup Super Arena. Larsen, tidligere europamester i netop pointløb, har holdt pause siden afslutningen af PostNord Danmark Rundt heriblandt to og halv måned helt uden cykel. Den danske banestjerne har været plaget af noget arvæv i læggen. “En hård klump, der gjorde at når jeg belastede min læg, så ville det væv ikke give sig så meget som resten af muskulaturen og det gjorde at fibrene udenom blevet strukket mere og nogle gange sprang”, forklarer Niklas Larsen til CyclingWorld.dk.

“Nu skulle skaden være helt væk. På sidste skanning jeg fik taget kunne man i hvert fald ikke se noget mere. De sidste par uger har jeg heller ikke mærket noget til skaden, så alt i alt tyder det på at skaden den er væk”, uddyber Niklas Larsen, der altså i en periode har været igang med genoptræning.

Også landsholdsryttere som Julius Johansen og Casper Folsach er til start ved torsdagens DM pointløb.

Køb din billet til DM pointløb her.