Nyt dansk team en realitet
Med tidligere verdensmester Mads Pedersen, Deceuninck-Quick Step-sportsdirektøren Brian Holm, Brøndbys storaktionær og bestyrelsesformand, Jan Bech Andersen, samt Henrik Egholm fra Holbæk Cykelsport som bagmændene er opstartet det nye danske Restaurant Suri Carl Ras team. En opgradering af det nuværende Team Eiland Electric Carl Ras.
Teamet har allerede aftaler med ryttere som baneverdensmester Rasmus Lund, der skifter fra Coloquick, Christian Lindquist fra Team Synch-Giant og Mathias Larsen fra Kometa-xstra. Sidstnævntes far, tidligere toprytter Nicolaj Bo Larsen skal være sportsdirektør på teamet. Det skriver Jyllands Posten.