Opfølgning på torsdagens UCI sprint i Ballerup
Torsdag blev der, samtidig med UCI omnium, også kørt UCI sprint ved GP Ballerup i Ballerup Super Arena.
Tolv ryttere deltog fra henholdsvis Danmark, Tyskland og Holland. Der blev indledt med 200 meter tidskørsel. Her kørte tyske Carl Hintze bedste tid i 10.450 sekunder. Den firedobbelte danske mester William Rimkratt-Milkowski var næstbedst med 10.669 sekunder, mens Dominique Anklam, også fra Tyskland, var tredjebedst med 10,711. Danskerne Tim Bendtsen og Jakob Joensen blev nr. fire og fem med henholdsvis 10,922 og 11,154 sekunder.
I kvartfinalerne slog Tim Bendtsen Jakob Joensen, Dominique Anklam slog Rasmus Nejrup, William Rimkratt-Milkowski slog Martin Steffensen og Carl Hintze slog hollandske Michael Veen.
I kampen om niendepladsen sejrede tyske Marcel Laurenz foran hollandske Jasper Vand den Ende.
I semifinalen slog Hintze Tim Bendtsen, mens Anklam slog Rimkratt-Milkowski, der blev diskvalificeret i andet heat.
Guldfinalen blev, over tre heat, vundet af Carl Hintze. William Rimkratt-Milkowski vandt bronzefinalen foran Tim Bendtsen over to heat.
Resultat
1 Carl Hintze (Ger)
2 Dominique René Anklam (Ger)
3 William Rimkratt-Milkowski (Den)
4 Tim Bendtsen (Den)
5 Jakob Joensen (Den)
6 Rasmus Nejrup (Den)
7 Martin Steffensen (Den)
8 Michael Veen (Ned)
9 Marcel Laurenz (Ger)
10 Jasper Vand den Ende (Ned)