Oskar Winkler dansk mester i keirin 2021
Det blev Oskar Winkler fra DBC, der torsdag i Ballerup Super Arena blev dansk mester i keirin 2021. Winkler vandt finalen i ret sikker stil foran Rasmus Bøgh Wallin og Chris Ebert.
Der blev kørt over to kvalifikationsheat, et opsamlingsheat og en finale.
Fra første kvalifikationsheat kom Oscar Winkler og Mathias E. Larsen
videre. Fra anden heat kvalificeret Chris Ebert og Christian Krarup sig.
Rasmus Bøgh Wallin og Jens Chr. Dich kom videre fra opsamlingsheatet. Krarup blev nr. fire og Dich nr. fem.