ForårsklassikerneInternationalt landevejTopartikler

Otte danskere har kørt sig i top-10 i Paris-Roubaix

Søndag er det tid til udgave nr. 117 af Paris-Roubaix.

Siden Charles Meyers andenplads i den første udgave i 1896 er det ikke lykkedes for nogen dansker at køre på podiet i den franske brostensklassiker.

Men efterfølgende har hele syv danske ryttere har kørt sig i top-10 i den franske brostensklassiker. Både Lars Michaelsen og Lars Bak er noteret for femtepladser. Førstnævnte i både 2002 samt i 2005, hvor kun styrt og uheld forhindrede en podieplacering. Lars Bak blev nr. fem i 2011, hvor han var en del af et tidligt udbrud, og formodede at holde sig fremme indtil finalen på cykelbanen i Roubaix. Michaelsen er yderligere noteret for en tiendeplads i 1999. Også Rolf Sørensen er noteret for tre top-10 placeringer. Sjettepladserne i 1997 og 1998 er Sørensens bedste placering i det løb, han ikke kørte i de første år af sin karriere, da han var bange for styrt. Desuden blev det til en tiendeplads i 2001.

Matti Breschel blev nr. 9 i 2009, Brian Holm nr. syv i 1996, Frank Høj nr. 10 i 2004 og Ole Ritter nr. 9 i 1972.

Charles Meyer blev i øvrigt nr. fem i Paris-Roubaix 1898. Han blev født den 16. marts 1868 og døde den 31. januar 1931.

Sverige er noteret for en sejr ved Magnus Bäckstedt i 2004, mens norske Thor Hushovd to gange har været på podiet.

Til gengæld har tre danskere vundet juniorerne Paris-Roubaix. Mads Würtz Schmidt vandt i 2012, Mads Pedersen i 2013 og Magnus Bak Klaris i 2014.


Magnus Bak Klaris vandt 2014-udgaven af juniorernes Paris-Roubaix foran Casper Pedersen.