6-dagesløbBaneTopartikler

Overbevisende dansk dobbeltsejr i Berlin

Der var total dansk dominans, da der torsdag blev afviklet UCI omnium for kvinder i forbindelse med 6-dagesløbet i Berlin.

Trine Schmidt sejrede overbevisende foran Julie Leth med henholdsvis 127 og 111 point.

Trine Schmidt indledte omniumserien med en sejr i scratch. I temporace blev det til en tredjeplads, og i udskilning endnu en sejr. Dermed var de to danskere på første- og andenpladsen inden det afsluttende pointløb, hvor danskerne overbevisende forsvarede deres placeringer.

“Berlin er ganske enkelt min favoritbanen”, sagde Trine Schmidt efterfølgende med henvisning til at hun blev europamester på banen i både scratch og pointløb for halvanden år siden, og tidligere på sæsonen blev nr. to i World Cup parløb med Julie Leth på banen.