Overraskende portugisisk parløbs-guld. Dansk bronze
Det blev overraskende Lúri Leitão og Rui Oliveira fra Portugal, der lørdag vandt OL guld i parløb i Paris. Danskerne Michael Mørkøv og Niklas Larsen hentede bronze.
Der blev kørt over 200 omgange (50km) med 20 indlagte spurter.
Portugal opnåede 55 point. Det italienske par Simone Consonni og Elia Viviani, der ellers styrtede med 20 omgange igen, blev nr. to med 47 point, mens danskerne endte på 41 point. Alle tre medaljevindendepar erobrede en omgang og dermed 20 point. Det danske par havde ovenikøbet mulighed for at vinde guld inden den sidste spurt, men Niklas Larsen havde ikke kræfter til at blive skiftet ind.
Løbet blev ramt af en del styrt af de tydeligt trætte ryttere.
Banedisciplinerne ved OL 2024 afsluttes søndag med kvindernes omnium, hvor Amalie Dideriksen deltager samt finaler i herrernes keirin og kvindernes sprint.