Par nr. 7 fører Bilka 6-dagesløbet efter to døgn
Efter to døgn af udgave nr. 56 af det københavnske 6-dagesløb har publikumsfavoritterne Michael Mørkøv og Kenny De Ketele bragt sig i front af løbet. Parret med det i cykelsport så berømte nummer på ryggen havde en forrygende fredag i Ballerup Super Arena.
Fra start af fredagens program ved Bilka 6-dagesløbet i Ballerup viste par nr. 7 at de var motiveret og godt kørende. 7’erne indledte aftenen med at vinde dagens indledende Bilka jagt en omgang foran de øvrige favoritpar og efter suveræn kørsel. Men generelt viste både den danske og belgiske rytter stort overskud hele aftenen.
Fredagens Lundbæk & Hansen udskilningsløb for par blev også vundet af par nr. 7 efter et super tæt spurtopgør mellem Kenny De Ketele og hans landsmand Moreno De Pauw fra par nr. 1. Med denne sejr overtog 7’erne også føringen fra netop 1’erne.
Lundbæk & Hansens Longest Lap blev vundet af Nico Hesslich fra par nr. 8. Af dagens Levevis Derny GP blev B-gruppen vundet af den regerende europamester i disciplinen Achim Burkart, mens det i A-gruppen blev til triumf for Marc Hester fra Par nr. 9. Lundbæk & Hansens udskilningsløb blev vundet af den stærkt kørende polske Daniel Staniszewski.
Det populære omgang på tid, præsenteret af Toms blev lidt overraskende vundet af polske Szymon Krawczyk, der kørte i imponerende 12,853 sekunder, og dermed lige præcis slog Marc Hester fra Par nr. 9. I Heinos gigantspurt var det Jesper Mørkøv fra par nr. 14, der triumferede
Aftenens afsluttende Bilka jagt, over 30 minutter, blev en triumf for de unge belgiske talenter i par nr. 2, Lindsay De Vylder/Robbe Ghys, der virkelig har imponeret i 6-dagesløbet indtil nu. Jagten skabte ingen forskydninger i topstriden.
Par nr. 7 fører med 90 point og en omgang foran par nr. 1, belgierne Yoeri Havik/Moreno De Pauw. Tre par er to omgange efter. “Jeg føler mig godt kørende, og Kenny er rigtig stærk. Så det ser godt ud for de kommende dage”, forklarede Michael Mørkøv efter fredagens sidste jagt.
Kvinderne kørte fredag fire afdelinger af VRS Ladies Cup. Udskilningsløbet blev vundet af canadiske Allison Beveridge. Beveridge vandt også et spektakulært Longest Lap. Det første af slagsen for kvinder nogensinde i Danmark. Dagens pointløb blev domineret af Jasmin Duerhring fra par nr. 6 og Canada. Duerhring angreb solo, og vandt dermed den afsluttende spurt, der talte dobbelt i pointgivningeb. Også det afsluttende Dernypace blev en triumf for canadiske Duerhring. Dermed overtog hun og makkeren i par nr. 6, Stephanie Roorda, føringen i omniumserien for par med 46 point. Landsmandinderne i par nr. to, mens par nr. 2, Allison Beveridge/Maggie Coles – Lyster er noteret for 45 point.
Det danske Par nr. 7, Julie Leth/Tusnelda Svanholmer er femtepladsen i omniumserien med 21 point. Lørdag afsluttes med to afdelinger, begge scratchløb.. Desuden køres historiens første parløb for kvinder i Danmark. Et løb hvor der i øvrigt er verdenrangliste point på plads.
I 6 Dages Cup’en for de unge talenter blev dagens etape vundet af par nr. 7, Jeppe Hanssing/Sander Andersen. Det er dog fortsat par nr. 5, Kristian Kaimer/Marcus Sander Hansen, der fører løbet samlet efter to etaper. Fredag blev også kørt 1. etape af 3-dagesløbet for junior/ungdom rytter. Etapen blev vundet af løbets par nr. 1, Tobias Lund Andreasen/Kasper Andersen. Hos Mini’erne blev dagens anden etape vundet af løbets par nr. 7, Nicolai Wandahl/Rasmus Perto, der dermed udbyggede deres føring i løbets klassement.
Bilka 6-dagesløbet fortsætter lørdag med både BTs eftermiddag og fuldt aftenprogram.