Bane

Par nr. 7 vinder af det femte DBC Ballerup 3-dagesløb

Par nr. 7, Michael Mørkøv og Tobias Aagaard blev samlet vinder af den femte udgave af DBC Ballerups 3-dagesløb, der sluttede lørdag.

7erne fik 177 point over de tre dage, mens par nr. 9, Lasse Norman og Robin Skivild, tog andenpladsen med 134 point. Tredjepladsen gik til par nr. 1 bestående af hollænder Yoeri Havik og Vincent Hoppezak, der fik 76 point og to endte omgange bagud.

Det er tredje gang Michael Mørkøv har vundet DBC Ballerups 3-dagesløb. Han vandt i 2021 med Lasse Norman og i 2023 med Niklas Larsen.

Briterne Josie Knight og Neah Evans vandt hos kvinderne. De to kørte som par nr. 1 og opnåede 198 point. Par nr. 7 bestående af Ellen Klinge og Lisa van Belle opnåede 177 point i alt, men endte to omgange efter. De to unge talenter Ida Fialla og Anna M. Hansen i par nummer 9 blev nr. tre med 148 point og yderligere to omgange efter.

Benjamin Thestrup og Tristan Brun Bak sejrede i talentløbet.