Bane

Par nr. 9 klar til DBC Ballerups 3-dagesløb

Det bliver rutinerede Lasse Norman Leth og talentfulde Theodor Storm, der skal køre som det klassiske Par nr. 9 til DBC Ballerups 3 dages løb til november.

“Jeg glæder mig utrolig meget til at køre 3 dages løbet i Ballerup Super Arena sammen med Lasse. Jeg er sikker på, at det kommer til at give meget læring, som jeg kan bruge videre i min karriere. Og selvfølgelig kører fedt ræs i 3 dage, med masser af mennesker i Ballerup Super Arena” siger Theodor Stormi følge DBC Ballerup.

Lasse Norman er mange gange verdensmester og olympisk mester og har også tidligere vundet både det københavnske 6-dagesløb og DBC Ballerups 3-dagesløb med Michael Mørkøv.

Husk at du via Sportsbog.dk kan købe bøger som Par nr. 7-Dannebrog på fire hjul og 6-dagesløb – Kay Werner, Gert Frank, Michael Mørkøv og alle de andre.