Parløbssejr til Mathiesen/Bevort i Ballerup
Det blev dagens par nr. 1, Philip Mathiesen/Carl-Frederik Bevort, der vandt lørdagens parløb for elite ved DBCs stævne i Ballerup Super Arena. Der blev kørt over 120 omgange. 1’erne var de første til at komme rundt og erobre en omgang og dermed 20 point.
Siden kom også par nr. 6, Marcus Sander Hansen/Mathias e. Larsen rundt og vandt en omgang. Afgørelsen blev tæt blandt de to par, men Philip Mathiesen afgjorde det ved at vinde sidste spurt.
Mathiesen/Bevort vandt samlet med 59 point. Mathias E. Larsen/Marcus Sander Hansen endte på 50 point og Mads Andersen/Frederik Bjørn Andersen 25 point samt Andreas Kron/Andreas Stokbro på 24 point.
Dagens to 5 km løb med føring af Dernypace de første 4 km blev vundet af henholdsvis Frederik Wandahl foran Andreas Stokbro samt af Mathias E. Larsen foran Andreas Kron og Philip Mathiesen.
Parløbet for de unge blev suverænt vundet af dagens Par nr. 7 Conrad Haugsted og Theodor Storm.
Foto: Jesper Skovbølle.