Peter Sagan har nu sluttet karrieren
Planen var at gøre det i MTB-løbet ved OL i Paris. Men Peter Sagan blev ramt af hjerteproblemer, og kom ikke med til legene. Karrierens sidste cykelløb blev dermed lørdagens Short Track ved de slovakiske MTB-mesterskaber.
Peter Sagan nåede i karrieren blandt andet at vinde den grønne pointtrøje i Tour de France syv gange, VM tre gange, Flandern Rundt, Paris-Roubaix samt tre gange Gent-Wevelgem og rigtigt meget mere.