Phillipe Gilbert ude af klassikerne
En af vores tids største endagesryttere, Phillipe Gilbert, kommer ikke til at køre de store klassiske endagesløb, der følger i den kommende tid.
Lotto Soudal-rytteren udgik af Tour de France efter et styrt på første etape, og må nu torsdag også trække sig ud af BinckBank Tour med smerter i venstre knæ. Dermed står Flandern Rundt og Paris-Roubaix ikke længere i rytterens kalender.
“Jeg kom hurtigt tilbage på cyklen efter mit styrt den 29. august. Måske startede jeg for hurtigt, men det gik godt og motivationen og moralen var der stadig, og jeg ville virkelig gerne køre”, udtaler Gilbert. “Men smerten kom tilbage, og blev konstant på første etape af BinckBank Tour. Så gik det op for mig, at jeg ikke ville kunne være på toppen til Flandern Rundt og Paris-Roubaix”.
Phillipe Gilbert tager retur til sit hjem i Monaco, og skal gennemgå et program for at forsøge at blive klar til Vuelta a Espana.