Internationalt landevej

Pogacar mod nye mål i 2025


Verdens bedste cykelrytter, slovenske Tadej Pogacar, havde i 2024 en fantastisk sæson med sejre i blandt andet Giro d’Italia, Tour de France og VM.

I 2025 har UAE-rytteren dog sat sig nye mål. Det siger han i et interview med belgiske WielerFliets.

Blandt målene er Milano-Sanremo, Gent-Wevelgem og måske også VM i enkeltstart, der skal køres i afrikanske Rwanda.

“Simpelthen fordi jeg kan lide dem”, udtaler Pogacar om hvorfor han vil køre de belgiske klassiskere, heriblandt altså Gent-Wevelgem, der tidligere har været kendt for at være et løb med mange styrt.