PostNord Danmark Rundt 2025 skal starte på Bornholm
Når PostNord Danmark Rundt skydes i gang 12. august 2025, bliver det på klippeøen i Østersøen, hvor Bornholm bliver vært for første etape af Danmarks store etapeløb.
På et pressemøde, der blev afholdt onsdag den 27. november på Bornholm, blev sløret løftet for at første etape af Danmarks største etapeløb, PostNord Danmark Rundt for første gang kommer til Bornholm. Klippeøen i Østersøen danner således ramme for såvel start som mål, hvor feltet skal besøge nogle af de dels udfordrende, men også naturskønne områder på Bornholm.
Det er Bornholms regionskommune, sammen med en gruppe lokale erhvervsvirksomheder, der gør løbets Grand Depart mulig. Bornholmslinjen, der drives af Molslinjen, står for den transportmæssige logistik.
PostNord Danmark Rundt køres fra tirsdag d. 12. august til lørdag d. 16. august.
Løbets resterende etaper præsenteres på et pressemøde medio februar 2025.