Profil: Anders Foldager
22-årige danske Anders Foldager hentede torsdag karrierens første individuelle professionelle sejr, da han var stærkest på anden etape af Tour of Slovakiet. Endnu en cykelstjerne er sprunget ud på den danske cykelhimmel.
Foldager kørte som junior fra Team Mascot Workwear uden at hente de helt store resultater. I 2020 og 2021 kørte han for Team Herning CK Elite, og fra 2022 kom han ind på det italienske Biesse – Carrera team, hvor resultaterne for alvor begyndte at komme. Det blev blandt andet til en andenplads på en etape i Giro d’Italia for ryttere under 23 år og en lang række andre topplaceringer i italienske U23-løb. I efteråret 2022 kørte han som stagiaire for Team BikeExhange-Jayco, som var det tidligere navn for Team Jayco AlUla. I 2023 var han tilbage på Biese-Carrera, og vandt blandt andet, med det danske landshold første etape af Tour de l’Avenir, der er de unges Tour de France. Det blev også til en etape sejr i de unges Giro d’Italia og flere sejre på den italienske scene.
Nu gør Foldager sig altså gældende på den øverste scene. Endnu en kommende stjerne i dansk cykelsport.