Rekordmange danske medaljer i 2024. Cykelsporten vandt 18 medaljer
Danske atleter vandt rekordmange medaljer i 2024. Hele 165 gange trådte de op på sejrsskamlen for at få en medalje om halsen ved OL, PL, VM og EM. 60 gange blev det til guld, 45 gange sølv og 60 gange bronze.
Det er det højeste antal vundne medaljer af danske atleter i de 50 år, DIF har registreret, har registreret den danske medaljehøst.
I cykelsporten er vundet fem VM-guldmedaljer, to VM-sølvmedaljer og en VM-bronzemedalje. Der er blevet til tre EM guldmedaljer, tre EM sølvmedaljer og tre EM-bronzemedaljer. Desuden blev det til OL-bronze i parløb for Michael Mørkøv og Niklas Larsen.
Normalt sammenligner man med medaljehøsten fire år tilbage (en olympiade tilbage) for at finde det bedste sammenligningsgrundlag. Coronaåret 2020 er dog ikke sammenligneligt, da stort set alle sportskonkurrencer det år blev aflyst.
Derfor må man i stedet tilbage til 2016 for at finde det seneste sommer-olympiske år uden coronarestriktioner. Dengang vandt Danmark 151 medaljer – altså 13 færre end i år.
Fakta: Danske medaljer i 2024
Antal medaljer vundet i 2024 i discipliner, hvor Team Danmark har opsat resultatmål:
- EM: 23 medaljer (seks guld, 10 sølv og syv bronze)
- VM: 12 medaljer (seks guld, fire sølv, to bronze)
- PL: 10 medaljer (to guld, tre sølv, fem bronze)
- OL: 9 medaljer (to guld, to sølv, fem bronze)