Danske præstationer i Amstel Gold Race
Den 14. april 2024 køres udgave nr. 58 af det hollandske Amstel Gold Race.
Første dansker i top-10 i Amstel Gold Race var Kim Andersen i 1984. Andersen blev nr. to kort efter, at han havde vundet Fléche Wallone, og var blevet nr. 12 i Liége-Bastogne-Liége. En imponerende stime af resultater.
I 1989 blev den daværende RMO-Mavic rytter Per Pedersen nr. seks i et løb vundet af belgiske Eric Van Lancker vandt foran legenden Claude Griquielion. Per Pedersen, der var hurtigst i tredje gruppe, har i øvrigt flere flotte top-20 placeringer i Amstel Gold Race.
Både Bo Hamburger og Jesper Skibby er noteret for femtepladser i Amstel Gold Race. Jesper Skibby blev nr. fem i 1995 i et løb, som schweiziske Mauro Gianetti sejrede i. Hamburgers placering blev hentet i hans vanvittige 1998-sæson, hvor han som Casino-rytter også vandt Fléche Wallone, og blev nr. 12 i Liége-Bastogne-Liége. Meget lig Kim Andersens præstation i 1984! Og de to er de eneste danskere, der har vundet Fléche Wallone.
I 1997 udførte Bjarne Riis sit berømte soloridt, og blev den første forsvarende Tour de France vinder i mere end 15 år, der vandt en forårsklassiker. I øvrigt blev Rolf Sørensen, der netop havde vundet Flandern Rundt, nr. 10 i løbet det år.
I 2011 var Jakob Fuglsang meget tæt på at komme på podiet i det hollandske storløb. I en tæt afslutning var det kun belgiske Phillipe Gilbert, spanske Joaquim Rodriguez og australske Simon Gerrans, der besejrede danske Fulgsang.
I 2016 var det så Michael Valgren, der virkelig kørte flot på Cauberg, og kun måtte bøje sig for italienske Enrico Casperotto. De to kom afgørende væk på stigningen til sidst, men danskeren måtte bøje sig for italieneren i spurten. Til gengæld tog Valgren i den grad revanche i 2018, hvor han slog Roman Kreuziger i spurten, mens Casperotto ikke kom helt frem og måtte nøjes med tredjepladsen. Jakob Fuglsang blev nr. otte i 2018.
Igen i 2019 sad Jakob Fuglsang med i finalen. Mathieu van der Poel snød dog alle, og Fuglsang endte på tredjepladsen.
I 2022 fik Alexander Kamp fra Trek Segafredo et gennembrud på øverste plan med femtepladsen i Amstel Gold Race. Det blev også til dansk sjetteplads i 2021 ved Kasper Asgreen, der debuterede i løbet.
2023-udgaven af Amstel Gold Race bød på hele tre danske top-10 placeringer. Andreas Kron var utrolig tæt på podiet, men blev nr. fire. Mattias Skjelmose blev nr. otte og Alexander Kamp nr. ni.
I øvrigt Amstel Gold Race blev kørt første gang i 1966. Siden 2003 har der været mål på toppen af Cauberg-stigningen.