Dansk Giro d’Italia statistik
Den 4. maj indledes udgave nr. 107 af Giro d’Italia med gode chancer for danske etapesejre. Elleve forskellige danskere har tidligere vundet en etape i Italiens største etapeløb.
Spil Fantasy Giro d’Italia spil hos CyclingWorlds samarbejdspartner Zweeler. Du får mere spænding og god mulighed for at tjene penge på din viden. Klik her for mere information.
Danske etapesejre i Giro d’Italia:
1967, 16. etape (enkeltstart): Ole Ritter
1969, 17. etape: Ole Ritter
1971, 20. etape (enkeltstart): Ole Ritter
1980, 5. etape (enkeltstart): Jørgen Marcussen
1989, 8. etape: John Carlsen
1989, 9. etape: Bjarne Riis
1989, 19. etape: Jesper Skibby
1993, 7. etape: Bjarne Riis
1995, 9. etape: Rolf Sørensen
1996, 17. etape: Nicolaj Bo Larsen
2010, 8. etape: Chris Anker Sørensen
2012, 12. etape: Lars Bak
2023, 6. etape: Mads Pedersen
2023, 10. etape: Magnus Cort
Ingen dansker har kørt i Giroens pink førertrøje.
To danskere har kørt i top-10 i løbets klassement. Ole Ritter, der blev nr. 7 i 1973 og nr. 9 i 1970. Ritter blev desuden nr. 11 i 1972. Jakob Fuglsang blev nr. seks i 2020 og i øvrigt også nr. 12 i 2016.
Jesper Skibby blev nr. 14 i 1989, Jesper Worre nr. 15 i 1986, Claus Michael Møller nr. 17 i 1989, Jørgen Marcussen nr. 17 i 1981 og Lars Bak nr. 20 i 2009.
Lars Bak har den danske rekord ved at have kørt løbet ti gange. Ole Ritter har være med ni gange, mens Jesper Worre og Rolf Sørensen har været med otte gange. Syv gange har Christopher Juul-Jensen og Bjarne Riis kørt Giro d’Italia.
Alex Rasmussen var i 2011 i øvrigt meget tæt på at blive tredje dansker, efter Ole Ritter og Jørgen Marcussen, til at vinde en enkeltstart i Giro d’Italia. Alex Rasmussen blev nummer to på løbets 21. etape, en 26 kilometer lang enkeltstart i Milano, kun slået med syv sekunder af britiske David Millar, og danskeren havde uden tvivl vundet etapen, hvis kan ikke var punkteret på de sidste kilometer. I 2012 blev Alex Rasmussen nummer tre på den 8,7 kilometer lange enkeltstart, der indledte Giro d´Italia i Herning, og var siden tæt på at kunne køre sig i førertrøjen på holdtidskørslen på fjerde etape.
I øvrigt tre ryttere, Alfredo Binda, Fausto Coppi og Eddy Merckx, har vundet Giro d’Italia fem gange. Mario Cipollini er rytteren med fleste etapesejre med 42. Binda er næstbedst med 41 sejre.