#Rideforandreas-årslegater til to danske cykeltalenter
Rideforandreas-fonden har netop uddelt to årslegater á kr. 50.000 til U23-rytterne Frederik Erringsø og Kasper Andersen.
Fonden, som blev stiftet til minde om Andreas Byskov Sarbo, støtter unge danske cykeltalenter med at opnå deres drømme om at blive professionelle ryttere.
Grundet Corona blev der ikke tildelt priser i 2020, og fonden har derfor ved sin første uddeling tildelt to årslegater.
Frederik Eringsøe har fået støtte til et år i Frankrig, hvor han er blevet optaget som en del af AG2R’s U23 udviklingshold.
Den tidligere U19-Europamester, Kasper Andersen, som kører for ColoQuick har ligeledes modtaget et årslegat, så han kan koncentrere sig om sin cykeltræning og opnåelse af næste mål på vejen mod Worldtouren.